Hjem / Korrekt montering af gelænder /

Korrekt montering af gelænder

Et komposit gelænder er både attraktivt, holdbart og næsten vedligeholdelsesfrit. Gelænderet er prikken over i’et til dit hegn eller som en del af din terrasse og der er mange gode grunde til at montere et gelænder af komposit. Et typisk trægelænder vil med tiden forringes både når det gælder udseende, holdbarhed og sikkerhed.

Det undgår du med et gelænder af komposit. Samtidig kommer de fleste komponenter til et hegn og gelænder i færdige komponenter, som du flot skal tilpasse og montere på din ejendom. Det gør arbejdet og installationen meget nemmere end det ellers ville være. Du kan få kompositgelænder i en lang række farver, stilarter og udformninger. Du kan få et gelænder der både komplimentere dit hegn, terrasse eller andre omgivelser som det skal være en del af. Det gælder dog for et komposit gelænder, som med så meget andet, at det skal monteres korrekt for at opnå det fulde potentiale.

Hvad er komposit

Komposit er et populært alternativ til naturligt træ og bruges til blandt andet terrasser, hegn og andre udendørstilføjelser. Komposit er et ofte betegnet som et vedligeholdelsesfrit materiale og det består af 60% træ, 30% plastik og 10% bindemiddel. Det er altså et sammensat materiale, der er designet til at løse de problematikker, der ellers typisk opstår ved træmaterialer. Komposit er et solidt og modstandsdygtigt materiale, der både et let og nemt at montere.

Komposit gelænder

Komposit gelænder er stigende i popularitet, blandt andet fordi det ligner mere ægte træ end for eksempel andre alternativer som PVC eller vinyl gelænder. Desuden har det netop ikke de udfordringer eller kræver den vedligeholdelse der er ved et traditionelt trægelænder. Desuden er det mere omkostningseffektivt i forhold til et aluminiumsgelænder. Mange vælger at montere et helt komplet komposit gelænder med komposit planker, top -og bundskinner, stolper og stolpetop.

Fordelen ved at vælge komposit gelænder

Der er som allerede nævnt, mange fordele ved at montere et gelænder af komposit. Materialet har fordele både når det kommer til udseende, vedligeholdelse og holdbarhed. Her er nogle af fordelene ved et komposit gelænder:

  • Du kan få stort set samme Look and Feel som ved et gelænder af almindeligt træ Du kan få kompositmaterialer i en lang række forskellige farver og strukturer, så det passer lige ind i den stil og design du ønsker at have.
  • Modsat naturligt træ, så har komposit en meget lav vedligeholdelse og kræver faktisk kun rengøring en gang imellem.
  • Du kan få kompositmaterialer i en lang række forskellige farver og strukturer, så det passer lige ind i den stil og design du ønsker at have.
  • Et komposit gelænder har en utroligt lang holdbarhed, der gør at både gelænderet og udseendet holder i virkelig mange år.
  • Komposit er et miljøvenligt materiale, der oftest er lavet af genbrugsmaterialer blandt andet genbrugsplastik og træ rester fra tømmerindustrien.
  • Stor modstandsdygtighed både i forhold til det danske vejr, hvor gelænderet bliver udsat for lidt af hvert. Samt generelt slid, insekt angreb m.m.
  • Komposit er let at arbejde med, nemt at tilpasse og montere. Det gælder også når det kommer til et gelænder af komposit.

Levetiden på komposit gelænder

Kompositmaterialer har generelt en lang levetid, da det er utrolig holdbart og modstandsdygtigt og ikke på samme måde påvirkes af vejret og slid, som almindeligt træ. Den gennemsnitlige levetid for komposit er typisk omkring 20-25 år og nogle kan endda holde endnu længere. Hvor længe dit komposit gelænder holder kommer dog an på både om det er korrekt monteret, kvaliteten af kompositten og om du vedligeholder det, som nødvendigt. Det er altså en investering, du har glæde af i rigtig mange år og som på sigt derfor også kan spare dig både tid og penge.

Komposit design

Når du vælger et komposit gelænder er der en bred vifte af farver og strukturer du kan vælge mellem. Der er blandt andet mange flere muligheder med komposit, end hvis du for eksempel vælger et aluminiumsgelænder eller andet i den dur. Det giver mulighed for at du kan finde et gelænder i lige den farve, der passer til din ejendom og omgivelserne, så det komplimenterer hinanden bedst muligt. Derudover kan du også få komposit med forskellig struktur. Alt lige fra en helt glat struktur til noget med en struktur, så man dårligt kan se forskel på det og ægte træ. Med komposit er det ikke svært at finde det der passer i smag, projekt og budget.

De her skal redskaber du skal bruge til at montere et komposit gelænder

Hvis du vælger at tilføje et gelænder på en stolpe med slids, er det rigtig nemt at montere gelænderet. Det gør også at du ikke behøver særligt mange redskaber til at montere et komposit gelænder korrekt. De fleste komposithegn og gelændere kan leveres i færdige moduler som du blot skal montere. Hvis ikke gelænderet allerede er tilpasser til resten af modulerne, skal du blot bruge:

  • Blyant eller andet til at markere udskæring
  • Tommestok til at få de rigtige mål på gelænderet
  • Sav eller andet udstyr til at skære gelænderet til

Derefter kan du måle og afmærke på gelænderet hvordan det skal saves ud for at passe til slidsen i stolpen. Derefter er det at save gelænderet til.

Sådan monterer du dit komposit gelænder

Når du køber dit komposit gelænder, kommer de fleste som en del af en pakkeløsning som gør det utroligt nemt at montere gelændersystemet. Når du så skal montere selve gelænderet skal der skæres en ”tap” i hver ende af gelænderet, som passer ind i slidsen på stolpen. Du skal derfor foretage de nødvendige mål og skære gelænderbjælkerne til, så de passer ind i stolperne.

Derefter skal gelænderbjælkerne i princippet lægges løst på det øverste bræt. Ved at fast gøre gelænderet i stolpens slidser, kommer gelænderet til at ligge stabilt. Derefter kommer du komposit toppe ovenpå stolperne. Toppen hjælper med at skjule samlingerne. Samtidig er de med til at give det sidste finish. Det gode ved denne komposit løsning er at det ikke kræver de store evner at montere og det kan gøres let og hurtigt.

Undgå de typiske fejl når du installerer komposit gelænder

I dag er der mange muligheder for at vælge gelænder. Det kan være enten et gelænder der komplimenterer, matcher eller endda skiller sig ud fra selve hegnet, terrassen eller hvad gelænderet er en del af. Der kan vælges mellem forskellige, farver og opbygninger m.m. Så du kan få lige det gelænder der passer til dit behov. Hvis du selv skal montere dit gelænder er der dog stadig et par almindelige fejl, der kan have betydning for resultatet og holdbarheden af dit gelænder. De er derfor vigtige at være opmærksom på, så du kan undgå disse fejl.

  1. Skær en tap i gelænderet:

Som nævnt under hvordan du monterer gelænderet, er det vigtigt at du skærer dit gelænder med en tap i hver ende. Hvis du ikke laver tapper i gelænderbjælken, men i stedet bare skærer bjælken af så det passer hen til hver stolpe, så ligger gelænderet kun fast på det øverste bræt. Det vil med tiden føre til at gelænderet kan falde af. samt tage skade derved. Med tappen ligger gelænderet stabilt og låst i stolpen.

  1. Afstand til toppen af stolpen:

Det er vigtigt at du monterer gelænderet sådan så du undgår at ligge et bræt henover stolpen. Du skal sørge for at der er afstand fra gelænderet og toppen af stolpen. På den måde skaber du plads til at kompositten kan udvide sig. Materialet skal kunne bevæge sig op og ned, alt efter temperatur. Hvis du ikke gør det, risikerer du at der ikke er plads nok til at kompositten kan udvide og derfor vil det arbejde forskelligt med stolpen og dermed risikeres det at hele gelænderet henad vil stå og bølge hver gang der er en stolpe.

  1. Husk at tage de rigtige mål:

Det giver selvfølgelig sig selv og det gælder for alle byggeprojekter. Når det så er sagt, så er det også her det er nemmest at begå fejl. Hvis du skal skære gelænderet til eller selv skære tapperne i gelænderet, der skal passe ind i stolpernes slidser, så er det utrolig vigtigt at du får taget de rigtige mål inden du begynder at skære til. Dobbelt tjek gerne dine mål og lav markeringer, så du er helt sikker på at gelænderet, mål og udskæringerne passer.

Vedligeholdelse af komposit gelænder

Selvom komposit er et materiale der ofte omtales, som værende vedligeholdelsesfrit, så er der intet komposit der er 100% vedligeholdelsesfrit. Ser man det i forhold til almindeligt træ og andre materialer, så er det dog virkelig tæt på at være sandheden. Det er nemlig meget lettere og mindre krævende at vedligeholde. Du slipper nemlig for at bruge både tid og penge på slibning, oliering og maling, som ellers skal gøres regelmæssigt ved et træ gelænder år efter år.

Sådan vedligeholder du det:

Hvis du vil holde dit komposit gelænder, som var det nyt, er det dog nødvendigt at vedligeholde det. Det gøres bedst ved at sørge for at rengøre det, når det er nødvendigt. Hvilket afhænger af placering og hvor meget det er udsat for i forhold til omgivelserne. Når du skal rengøre dit gelænder gøres det let ved at bruge varmt vand og lidt sæbe. Husk at sæben skal være regnet til formålet. Derefter kan du tage en klud eller børste og fjerne skidt og snavs der må sidde på gelænderet.
Du kan nøjes med at gøre det nogle gange om året. Det anbefales dog at give kompositten en grundig rengøring en til to gange årligt, for at det holder sig bedst muligt.

Komposit gelænder – Wrap up

Mange bruger som regel meget tid på at vælge de perfekte materialer til deres blandt andet udendørstilbygninger. Ofte får gelænderet bare ikke samme opmærksomhed. Det er dog en stor del af helhedsindtrykket. Derfor bør du overveje at bruge tid på både at få valgt det helt rigtige, samt få monteret gelænderet korrekt. Ikke mindst fordi gelænderet er lige så synligt, som andre dele af for eksempel et hegn. Derudover er det en del af det endelige finish og den korrekte montering har både betydning for udseendet og levealderen på dit gelænder.

Der er desuden mange gode grunde til at vælge et gelænder af komposit fremfor andre materialer. Du får det klassiske udseende, som du ville med naturligt træ. Det har en meget lav vedligeholdelse og samtidig så gør dets modstandsdygtighed det utroligt holdbart. Du får altså glæde af dit komposit gelænder i rigtig mange år, uden at det kræver tid og penge på vedligeholdelse. Ydermere er det et let materiale, der er nemt at arbejde med og montere. Det kræver bare den rette planlægning og du er opmærksom på at undgå de typiske fejl, for at få det allerbedste resultat.