Et hegn med fordele
Fordelene er mange, og i vores travle hverdag elsker vi alt, der er så vedligeholdsfrit som muligt. Men samtidig vil gerne have et udtryk af kvalitet og ægthed. Det er netop det, komposit kan. Et komposithegn har alle træets fordele og det flotte udseende samtidig med, at det er både bæredygtigt og ikke mindst modstandsdygtigt overfor det lunefulde danske vejr. Og så gør det jo ikke noget, at det oven i købet er en økonomivenlig løsning.
Dit hegn har mange funktioner. Det skal skærme af ud mod vejen eller ind til naboen i stedet for en hæk. Det er sat op af praktiske årsager for at indhegne din grund og undgå, at hunden løber ud eller uvedkommende går ind. Det afgrænser terrassens rum eller er blot et værn mod vind og vejr på terrassen. Du har måske valgt et hegn, så du ikke behøver at bekymre dig om at klippe hæk, eller omvendt ikke skal vente på, at en ny hæk gror op. Det kan også være, at du bare synes, et hegn skaber et skarpere og mere moderne look til din terrasse.
Du kan hurtigt få flere meter hegn på din grund og er det af træ, er det udsat under vind og vejr, og det vil hurtigt kræve mange timers vedligehold i løbet af året. Enten skal det males, træbehandles eller algebehandles. Men hvis du vælger et hegn af komposit, behøver du ikke længere bekymre dig om vedligehold. Her skal du højst vaske det af en gang imellem, hvis ikke regnen har klaret det for dig.
Hvilke egenskaber har komposit
Komposithegnet er fremstillet af genbrugsplast og FSC-mærket bambustræ og er stort set lige som træ, at arbejde med, men egenskaberne og funktionaliteten er en helt anden. Det er nemlig sammensætningen af materialerne, der har hver deres egenskaber, der gør, at komposit har en helt unik holdbarhed og modstandsdygtighed overfor det danske vejr.
Vejret i Danmark er nemlig kendt for at være fugtigt og vådt, hvilket kan være rigtig hårdt for et standardhegn af træ, der let bliver angrebet af fugt og dermed alger. Samtidig kan komposit let klare alt fra minus 40 grader til plus 70 grader.
Materialet gør, at hegnsbrædderne stadig kan bevæge sig. Det udvider sig i varme og trækker sig sammen i kulde præcis, som vi kender det fra almindeligt træ, og det kan let saves til og slås søm i eller skrue en skrue i. Brædderne er helt ens i deres struktur uden grimme knaster eller svindrevner. Alt i alt får du alt det bedste fra træet blot med en hel masse fordele oveni.
Komposithegn med stil
Det er klart, at hegnets udseende betyder meget for terrassen eller indkørslens samlede udtryk. Det er det første, du kommer til, når du kommer hjem, eller når der kommer besøgende. Det kan være en væsentlig del af det sted, du opholder dig mest hele sommeren eller det, du kigger ud på fra dine vinduer, derfor er det selvfølgelig vigtigt, at det ser ordentligt ud. Samtidig kan det være, naboen skal se på det fra den anden side, og her er det en stor fordel med en terrasse i komposit, så I ikke skal toppes om blandt andet vedligehold. Der er masser af fordele, især hvis alternativet var en hæk, I skulle klippe. Så afsted til naboen i en fart.
Selvom der er tale om et kunstigt fremstillet materiale, kan du næsten ikke se forskel på, om der er tale om rigtigt træ eller et hegn af komposit. Du kan vælge hegnsbrædderne i en overflade, der ligner træ fuldstændig og også føles lige sådan. Det er muligt at vælge en dobbeltklink udgave med overflade på begge sider af brædderne. På den måde får du et ens udseende, lige meget, hvilken side du ser på – og naboen bliver glad. Du kan også vælge rækværksbrædder, som kan monteres stående eller liggende i en slidse, som findes i stolperne af komposit, som du selvfølgelig køber med, som en del af pakken. Det er også muligt at vælge betonstolper, hvis man ønsker en kontrast mellem materialerne.
Det er klart, at der også skal være mulighed for at vælge mellem forskellige farver, alt efter, hvad der passer til din smag eller til dit hus.
Enkelt, ligetil og billigt
Det er ikke alle, der tør kaste sig ud i selv at sætte hegn op. Men med hegnsbrædder fra kompositterrasse.dk er det både enkelt og ligetil. Der medfølger en udførlig monteringsvejledning og en del af forarbejdet eller allerede gjort. Samtidig undgår du træsplinter i fingrene, så du stort set kan gøre arbejdet uden arbejdshandsker.
Komposit er i sig selv et meget lettere materiale at arbejde med end massive træbrædder og det er derfor meget lettere at sætte op og bakse rundt med. Hegnsbrædderne fås i forskellige tykkelser og længder og er lette at save til og tilpasse. De redskaber, du skal bruge til arbejdet, kan du hente i det nærmeste byggemarked.
Oven i købet er hegnsbrædder af komposit ikke særligt dyre sammenlignet med andre hegnstyper, og det kan være en stor fordel, hvis du har en stor grund, der skal have hegn hele vejen rundt.
Hos Kompositterrasse.dk kan du få inspiration til farvevalg og valg af type, hjælp til opmåling, vejledning om montering og svar på de spørgsmål du måtte have omkring komposit terrassefliser.