Udforsk vores galleri

Prøv vores 3D beregner

Se vores guides eller kontakt os

Bestil vareprøver i dag!

Garanti og kvalitet

Der findes flere steder, hvor man kan købe komposittræ, men man bør være opmærksom på at der er stor forskel på både pris og kvalitet. Her er det vigtigt at man vurderer sit behov og allierer sig med en leverandør, som kan kan give en kompetent rådgivning.

Garanti
Det produktprogram, som tilbydes hos Kompositterrasse.dk er kvalitetsmæssigt af meget høj standard. Derfor kan vi også tilbyde 5 ÅRS GARANTI på alle vores produkter.

Pris og kvalitet
Der findes flere steder, hvor du kan købe komposittræ, men du bør være opmærksom på at der er stor forskel på både pris og kvalitet. Her er det vigtigt at man vurdere sit behov og alliere sig med en leveranddør, som kan kan give en kompetent rådgivning.

Hos kompositterrasse.dk leverer vi et produktprogram i førsteklasses kvalitet. Vi har vi specialiseret os i komposittræ og går langt for at yde en førsteklasses rådgivning i fht udmåling, beregning, valg af produkttype og ikke mindst monteringsvejledning.

VÆR OPMÆRKSOM PÅ

  • Kompositterrassen skal løbende rengøres for våde blade, alger, mug og skimmelsvamp. Bemærk at komposit træ ikke tåler højtryksrens. 
  • Komposit træ arbejder ift. temperaturerne, materialet udvider sig og trækker sig sammen, det bør du beregne plads til, når du lægger brædderne. 
  • Kompositbrædder og specielt de sorte kan visse steder blive varme, når solen står direkte på dem.  
  • Kompositbrædder kan med tiden falme en smule og ændre farve. 
  • Kompositbrædder kan være sårbare overfor tunge stød eller spidse genstande.

Rust på stålstolper og stålprofiler til hegn

Når det kommer til stålkonstruktioner som stolper og stålprofiler til hegn, kan rust være en udfordring, der kræver opmærksomhed. Nedenfor vil vi udforske årsagerne til rustdannelse på stålstolper og give dig løsninger til at forhindre og fjerne rust, så du kan opretholde holdbare og æstetisk tiltalende hegn.

Forskellige former for rust

1: Kantrust

På ståldele, der er galvaniseret efter bearbejdning, vil kantrust normalt ikke være et problem, da de er ordentligt beskyttet.

På den anden side kan kantrust opstå på dele, der er fremstillet af færdig-galvaniserede stålplader, der er klippet, kort tid efter produktionen. Dette skyldes, at klipning eller stanseprocessen efterlader en ubeskyttet kant, der bliver sårbart over for rust. Man skal dog ikke lade sig forskrække af denne form for rust, da zink kan vandre og derved selvlukke åbningen, så den ændrer farve fra brun til grå.

2: Flyverust

Problemet med flyverust opstår, når små jernpartikler svæver i luften og sætter sig fast på overflader som galvaniseret stål, rustfrit stål, bilers lak og krom. Heldigvis er det normalt nemt at fjerne flyverust. Der findes effektive produkter specielt designet til at fjerne denne type rust, som er nemme at anvende. Hvis der kun er mindre rustpletter, kan man forsøge at påføre lidt eddike på en svamp og forsigtigt fjerne rusten.

3: Rust fra montage

Under monteringen af et hegn bruges der ofte selv-borende skruer, som kan frigive spåner og små jernpartikler. Disse partikler kan sætte sig fast på overflader og i sprækker og med tiden ruste, hvilket kan resultere i rustpletter på overfladerne. Efter monteringen er det vigtigt at fjerne spåner og metalstøv fra overfladerne. Hvis der opstår mindre rustpletter, kan man prøve at påføre lidt eddike på en svamp og forsigtigt fjerne rusten.

4: Hvidrust

Hvid rust kan undertiden dannes som en hvid, melet og omfattende belægning på forzinkede overflader. Dette sker især på nyforzinkede blanke overflader, der er placeret tæt sammen og udsættes for kondens eller regnvand uden mulighed for hurtig tørring. Heldigvis kan nydannet hvid rust ofte fjernes ved at skrubbe området med en stiv nylonbørste og vand. Mindre pletter med fastgroet hvid rust kan forsøges fjernet ved at bruge en slibesvamp. Det er vigtigt at bemærke, at hvid rust ikke accepteres som en gyldig grund til at forkaste produkter i henhold til varmforzinkningsstandarden DS/EN ISO 1461.

Mulige løsninger:

Der findes forskellige kemiske produkter til rustrensning, herunder:

  1. Caramba – Super Klassisk rustløsner (farveløs)
  2. Borup Kalk & Rustfjerner
  3. Oxalsyre

Hvis du foretrækker hjemmelavede rustfjernere, kan du prøve følgende opskrifter:

Eddike og natron:

Bland almindelig husholdningseddike med natron, indtil det danner en tyk pasta. Påfør pastaen på de rustangrebne områder og lad det virke i cirka 30 minutter. Skyl området grundigt med varmt vand, når pastaen har virket.

Vaskepulver og citronsaft:

Bland vaskepulver og citronsaft til en pasta, som kan påføres de angrebne områder. Lad blandingen virke i 12-24 timer og skyl derefter grundigt med rent vand.

Cola:

Cola er ikke kun til at drikke – den kan også bruges til at fjerne rust på mindre angrebne metalgenstande. Påfør cola på en svamp og gnid det over rusten. Syren i colaen hjælper med at opløse rusten og gør metallet flot og blankt igen.

Hjemmelavede rustfjernere kan være effektive til mindre rustangreb på genstande som grill, udendørslamper, værktøj osv. Forskellige metoder virker bedst i forskellige situationer, så det kan være en god idé at eksperimentere og finde ud af, hvilken metode der fungerer bedst for dig. En fordel ved hjemmelavede rustfjernere er, at du altid har ingredienserne lige ved hånden.

 OBS: Kompositterrasse.dk kan ikke stilles til ansvar overfor garantieffekten af ovenstående løsninger.

Gå direkte til shoppen og bestil/køb materialer til dit nye projekt her.

Har du spørgsmål eller ønsker yderligere vejledning er du altid velkommen til at kontakte os her.