Vores terrasse minder os om de gode stunder med familien, det afslappende udeliv og de mange skønne oplevelser omkring grillen. Vi ser en toptrimmet og smuk terrasse med krukker og smukke blomsterbede for os – alting spiller og minder os måske tilmed om den gode vin, vi nød i de sene aftentimer på terrassen sidste sommer.

Men efter en lang og våd vinter trænger den gamle træterrasse nok til en ordentlig overhaling. Der ligger sikkert mange våde blade, og måske er der også kommet et grønt lag alger, som ligger som et indgroet, fugtigt tæppe. Derfor skal alle overflader både renses og oliebehandles, eventuelle rådne brædder skal skiftes, og træværket skal sikres, før terrassen igen er klar til brug.

Sådan behøver det ikke at være. Med en terrasse, som er bygget af vedligeholdelsesfrit og slidstærkt kompossittræ, skal terrassen blot vaskes over med sæbevand 1-2 gange om året – så står den så god som ny.

HVAD ER FORDELENE VED KOMPOSITTRÆ?

Står du overfor at bygge ny terrasse, bør du nøje overveje dit valg af materiale. De fleste kender de traditionelle trykimprægnerede brædder, men det kan også, som et godt alternativ, være de populære kompositbrædder.

Kompositbrædder bruges mere og mere ved terrasser, hegn, beklædning og andre steder, hvor man ønsker minimal vedligeholdelse. Komposit terrassebrædder fås i mange farver og overflader, og det er et relativt nemt materiale at arbejde med, hvis man bare følger anvisningen fra leverandøren.

  • Komposittræ er stort set vedligeholdelsesfrit, og forbliver smukt år efter år.
  • Komposittræ er meget slidstærkt.
  • Komposittræ er modstandsdygtigt over for termitter og andre træspisende insekter.
  • Kompositterrasser har en levetid på ca. 20-25 år, hvilket er langt mere end almindeligt træ.
  • Med kompositbrædder undgår dine børn splinter i fødderne.
  • Kompositbrædder skal ikke efterbehandles.
  • Kompositbrædder er miljøvenlige og fri for gift – i modsætning til trykimprægnerede brædder.

En terrasse af komposit i solskin med flotte planter og god indretning.

HVAD ER KOMPOSIT?

Komposittræ er en sammensætning af materialer, som både er stærkere og lettere end konventionelle materialer af træ. Komposittræ består af 60% træ, 30% plastik og 10% bindemiddel, hvilket sikrer, at materialet ikke rådner. Denne produktsammensætning er årsagen til, at komposittræ er så velegnet til det danske vejr.

Der er forskel på komposittræ, hvilket ses på kvalitet og godkendelser. Hos kompositterrasse er alle produkter naturvenlige, da de stammer fra bambus, som selvfølgelig er FSC certificeret.

Endvidere er alle kompositprodukter hos Kompositterrasse.dk CE-mærkede. Det giver sikkerhed for, at produktionen er forgået under ordentlige forhold.

Når du overvejer at bygge din nye terrasse med kompositbrædder skal du være opmærksom på:

  • Kompositterrassen skal periodisk renses for våde blade og algebelægninger. Bemærk, at komposittræ ikke tåler højtryksrens.
  • Komposittræ udvider sig og trækker sig sammen ift. temperaturerne. Det bør du beregne plads til, når du lægger brædderne.
  • Kompositbrædder og specielt de sorte kan blive varme, når solen står direkte på dem.
  • Kompositbrædder vil med tiden falme en smule og ændre farve.
  • Kompositbrædder er sårbare overfor spidse genstande og tunge stød.

Så med almindelig vedligeholdelse kan man med en terrasse bygget med komposittræ bruge sin dyrebar fritid på at slappe af på terrassen.