Hjem / Højbed i komposit /

Højbed i komposit

Højbedet er en af de letteste måder, hvis du vil dyrke egne afgrøder eller selv bygge smukke blomsterkasser. Hvis du vælger at bygge dit eget bed af elementer i komposittræ, får du endda længere levetid og samtidig et konstant, flot udseende.

Der er ikke noget bedre end friske grøntsager, bær og krydderurter, når forårssæsonen melder sin ankomst. Der er mange fordele ved at vælge et højbed frem for den traditionelle køkkenhave. Du behøver for eksempel ikke et større stykke jord, som du skal holde ved lige, du kan stille højbedet midt på terrassen, græsplænen eller et andet sted, og så kan du endda flytte det rundt alt efter sol, vejr og dine egne luner. Vælger du et højbed af komposittræ er det endda endnu nemmere at flytte på højbedet, da komposittræ er lettere end andre gængse materialer.

Det kan samtidig være smart at stille de enkelte højbede forskellige steder, da nogle planter gerne vil have fuld sol og andre gerne en kombination mellem lys og skygge. Samtidig giver højbedet en meget bedre arbejdsstilling og mindre ondt i ryggen, end hvis du skulle ligge og kravle på knæene, mens du luger og planter.

Hvad er et højbed?
Et højbed er, som navnet antyder, et bed der er placeret over jordhøjde med sider af træ, metal eller sten, som holder jorden på plads i bedet. En af de helt store fordele ved højbedet er, at det faktisk forlænger havesæsonen. Jorden i bedet bliver nemlig hurtigere forårsklart, når det er hævet over jordhøjde. Fugtigheden fra vintersæsonen dræner nemlig lettere væk gennem højbedet, mens varmen også varmer på bedets sider og jorden bliver derfor hurtigere lun, når foråret sætter ind. Det betyder dog, at du skal huske at vande dit højbed lidt oftere, når det er meget varmt. 

I højbedet kan du let tilføje lige præcis den type næringsrige jord, som er mest optimal for de planter, der skal dyrkes. Samtidig er der så lidt plads i de høje plantekasser, at der ikke gror særligt meget ukrudt. Det er muligt at plante stort set de samme planter i højbedet, som du ville plante i køkkenhaven – nogle kræver blot et lidt højere højbed end andre. Du kan også plante blomsterløg eller frø i dit højbed og bruge det som et alternativ til blomsterkrukkerne eller lade blomsterne pynte, indtil grøntsagerne spirer frem.

Nonwood højbede
Hører du til dem, der foretrækker et højbed af træ, fremfor beton eller stål, men gerne vil have et bed, der ikke kræver så meget vedligehold og holder sig pænt og frisk længe, så er der faktisk en løsning. De gængse højbede af træ holder måske kun 5-10 år, og det gør de kun, hvis du hele tiden holder dem ved lige. Men uanset hvad bliver de lige så stille grimmere med tiden og måske endda efter kun en enkelt sæson. Samtidig er det vigtigt ikke at bruge trykimprægneret træ til højbedet, da giftstofferne fra træet kan trænge ind i jorden og dermed påvirke grøntsagerne.

Komposittræ egner sig perfekt til fugtige omgivelser, da materialet ikke lader sig påvirke på grund af sin smarte sammensætning af genbrugsplast og genbrugstræ. Selvom der er luft på den ene side og jord på den anden side af højbedet, tager materialet ikke skade. Samtidig er det meget holdbart og modstandsdygtigt overfor det jordpres, der opstår i højbedet.

Et højbed er også en oplagt løsning, hvis du ikke har nogen stor have med plads til køkkenhave. Det er desuden oplagt med et højbed på altanen, hvis du bor i lejlighed. Et højbed fylder ikke meget og kan skabe hygge på altanen. Hvis du vælger en udgave i komposit, gør det desuden ikke noget, at højbede skal stå ude hele vinteren, hvor det er udsat for vind og vejr.

Byg højbede af kompositbrædder
Man kan sagtens købe et færdigt højbed, men det er faktisk ikke så svært at bygge et gør det selv-højbed og på den måde kan du lave det i præcis de mål, som du ønsker. Der er blot nogle få ting at tage højde for, men med komponenter af komposit er du godt på vej.

Om vinteren, når den fugtige jord fryser til, udvider det sig og skaber et stort tryk på siderne af højbedet. Det er blot en af de ting, du skal tage højde for, når du bygger et højbed. Netop komposittræ egner sig godt til frost påvirkninger og kan klare et stort pres. Bedet skal bare bygges af hjørnestolper på i hvert fald 800 mm for at holde på trykket fra jorden. Hos kompositterrasse.dk kan flere af produkterne bruges til at bygge et højbed af. Ud over stolperne skal der bruges brædder til siderne, og det er muligt bruge hjørnelister til at skabe pæne afslutninger.

Husk ikke at bygge højbedene bredere, end du kan række ind over dem fra begge sider, da det vil lette arbejdsstillingerne. Samtidig skal du bygge dem netop så høje, at arbejdshøjden passer til dig. Du kan save og arbejde med kompositelementer på samme måde, som du arbejder med træ. Hvis du allerede har et hegn, facadebeklædning eller en terrasse i komposit, kan du vælge et højbed i samme farver og type. Hvis højbedet matcher resten af terrassen eller huset, skaber det en naturlig sammenhæng. Du kan vælge mellem flere forskellige farver til dit højbed og bedst af alt, behøver du ikke tænke på at skulle male eller træbeskytte dit højbed af komposit.

Sidst men ikke mindst er det nemt at bygge et hegn i komposittræ, så måske er det et godt projekt man i fællesskab med naboen kan gå i gang med. Vi hos kompositterrasse.dk hjælper gerne med råd og vejledning, så I kan komme godt i gang med en løsning begge grundejere kan være stolte af.

På Kompositterrasse.dk finder du materialerne til dit nye højbed. Vi har også sammensat alle dele til færdige højbede i forskellige mål.

VAREPRØVER
Det kan være utrolig svært, at købe produkter som træ online, og komposit er ingen indtagelse. Vores store udvalg af kompositbrædder i flere farvevarianter, hvor mønster og struktur også varierer, er ikke med til at gøre det lettere. Derfor tilbyder vi også vareprøver til blot 5 kr. Så du kan få fornemmelse af udseendet og hvordan strukturen i brædderne er.

Har du spørgsmål eller ønsker yderligere vejledning er du altid velkommen til at kontakte os!