Indretning af terrasse - 10 tips til en hyggeligere terrasse
 

Nu er det blevet tid til at åbne dørene op for sommeren og ikke mindst uderummene. Måske står du og skal have bygget en ny kompositterrasse. Man skal derfor en god idé, hvis man gør noget ud af sin terrasses indretning.

Hvis man har en terrasse af komposittræ skal der heldigvis ikke meget forarbejde til, man kan blot nøjes med at feje og vaske den ren. Herefter er det bare at komme i gang med at skabe fredfyldte oaser, der indbyder til ophold og afslapning. Jeg har samlet 10 af mine bedste indretningstips til, hvordan du netop kan arbejde din personlige stil og atmosfære med udenfor – hvad end, du har en stor terrasse eller en mindre altan.

Tips til indretning af kompositterrasse

10 tips til indretning

1. Skab zoner efter funktion

De fleste af os vil gerne have mulighed for at have en spiseplads på terrassen, men overvej også, hvor du skal slappe af. Har du plads til det, så indret et hyggehjørne, hvor du kan tage en eftermiddagslur eller sidde med en god bog. Du kan understrege dine zoneinddelinger med højbede bygget af komposit på hjul eller måske skifte fra kompositbrædder til kompositfliser, for at visualisere din zoneinddeling endnu tydeligere. Har du ikke mulighed for at lave flere opholds zoner, køb da nogle lette havemøbler, så du nemt kan flytte dem rundt på terrassen som solen flytter sig i løbet af dagen.

2. Brug vægge og espaliers til dekoration og opbevaring

Husfacader kan nemt fremstå bare i udgangspunktet. Måske indbyder din indretning til noget spændende planteliv, der kunne vokse op ad et espalier bygget i komposit, i hængekrukker eller byg dine egne komposithylder til dine plantede krukker.

3. Glem ikke himlen

Skab et rum i rummet og ikke mindst noget skygge med eksempelvis et sejl eller ved at delvis overdække en del af din terrasse med en pergola f.eks. bygget i komposittræ. Det kan være et ”grønt tag” med nogle klatreplanter, der giver en lækker perforeret effekt til dit overdækkede spot. Om aftenen kan lyskæder være med til at skabe samme hyggelige stemning.

4. Udvælg dine havemøbler nøje

Nye møbler er ofte en stor investering, derfor er det af stor betydning hvilket materiale, de er lavet af. Har du plads til at sætte dine havemøbler væk om vinteren eller skal de kunne stå ude hele året. Dertil bør du overveje stilen; passer de til den stemning, du ønsker på terrassen og skal det være i tråd med husets øvrige arkitektur.

5. Brug tekstiler i din indretning

Puder, plaider og hynder er med til at skabe sammenhæng mellem inde og ude og terrassen kan hurtigt få karakter af en ekstra stue og bløde udearealerne op. Læg også en løber på din kompositterrasse og brug placeringen til at afgrænse dine zoner eller understrege gangarealer.

6. Sydlandsk eller nordisk stil

Hvad end det er det ene eller andet, kan du vælge dine planter efter stilen. Skal det være palmer, kaktusser, oliventræer eller forskellige græsser, bregner og husløg. Uanset så sæt mange krukker sammen og brug også dem som afgrænsning af zoner eller langs terrassens ramme og husk at få nogle planter, der har noget højde til at skabe netop disse afgrænsninger. Krukker af keramik fås i mange farver og patineres smukt. Skal de stå ude hele året, husk da at købe frostfrie krukker.

7. Spiselige planter

Plant krydderurter, chiliplanter, salat, jordbær, frugtbuske på terrassen enten i højbede lavet af komposittræ eller i krukker. Det er svært tilfredsstillende at få noget til at vokse fra jord til bord og et fint lille supplement til husholdningen. Evt. kan du overveje at placere dine spiselige planter i forlængelse af et udekøkken og bruge dem aktivt i din madlavning.

8. Belysning

Selvom den danske sommer byder på lyse aftener, kan du nemt forlænge dem ved at tænke belysning ind på terrassen. Hyggebelysning opnår du bedst med levende lys eller nogle lyskæder. Men huske farven på lyset ikke må være for skarpt – gerne lav lumen. Hvis dine pærer er LED, skal du huske at tjekke temperatur og farvegengivelse.

9. Forlæng sommeraftenerne

Overvej at finde en fin placering til et bål fad eller en grill, så du kan nyde varmen herfra på de køligere aftener.

10. Husk den røde tråd i din inretning

Hvad end det er gennemgående farver, mønstre eller materialer, så glem ikke sammenhængen og formålet med terrassen. For mange kontraster i farve – og materialevalg kan give mere uro end ro. Og lad os være ærlige, terrassen skal helst være vores haves fredfyldte fristed.

Tekst: Arkitekt, Pernille Byg

Modtag vores gratis vareprøver! Her kan du lade dig inspirere af et udvalg af farver og materialer.

Beregn mængde og pris på din nye terrasse i komposittræ her